GODE TIPS OM STIKORD

Jeg går ikke op i hvordan du skriver - eller om tingene er korrekt stavet. For mig er det indholdet der er det vigtige.

En halv A4 side (skrevet i korte sætninger) er nok til en sang. Og herunder ser du et eksempel på rigtig gode stikord til en sang af almindelig længde. Ved at begrænse dine stikord får du en langt mere skarp og præcis sang, der bliver både personlig, sjov og kærlig.

Skriv 2-3 liner om hvert emne du gerne vil have med i sangen, dog MAX en halv A4 side.
Da jeg ikke kan garantere at alle emner kommer med i sangen, er det en god ide at lave en bemærkning om, hvilke emner der er vigtigst.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

STIKORD TIL EN KONFIRMATIONSSANG:
Blev født på en time, men er siden blevet mere langsom, født på fætter Patricks fødselsdag.

Anders var ret tyk indtil han var 2 år. Spiste alt muligt, gammelost, sennep, rå løg.

Engang i friluftsbadet sagde en lille pige: Han ligner en Basse, så derefter blev han kaldt Basse da han var mindre.

Sad engang på mormors skød og sagde så til mor: Mormors bryster er punkteret!

Elskede biler, som var det første ord, og elektronik. Elskede værktøj og at skille ting ad.

Da Anders gik i børnehave tegnede han altid luftrør og spiserør på sine tegninger af mennesker...(Behøver jeg fortælle, at mor er sygeplejerske)

Mor måtte trække Anders ud, da han havde gravet sig ned under en sandkasse og sad fast.

Anders går meget op i tøj og hår. Kører ikke i skolen uden håret sat.

Da Anders gik i 1.klasse fik han et kærestebrev fra en pige, hvor der stod: Hej Anders.. Du er sød og har rigtig flot hår.

Stædig og gør som han vil, så der diskuteres indimellem. Anders har temperament...arvet af far!

Meget aktiv, spiller ishockey og elsker det. Slog en halv fortand ud i skøjtehallen, men den blev fundet på isen.
Anders mener ikke det er nødvendigt, at børste tænder, da de alligevel bliver skudt ud når han bliver professionel ishockeyspiller. 

Roder MEGET på værelset, tøjet er på gulvet, så Anders har ikke et Walk-in - men et Walk-on :D

Her kan du se den færdige konfirmationssang

Vil du se eksempel på stikord til en bryllupssang og den færdige bryllupssang - så klik her

-----------------------------------------------------------------------------------------------------



OBS! Evt. billeder der skal bruges til design af sangen, skal sendes samtidig med teksten.